søndag den 8. april 2012

Tiger på spring. Hare i skjul!

Tigeren er løs i det lille svenske hjem.
Fnisen er en bette tiger for tiden og puha det er hårdt. Nattesøvnen er det værste, eller mangel på denne.

Tigerspring ved ca 46 uger:
Jeg vil selv – men hvordan?
I stedet for at skille alt ad, begynder baby nu at sætte ting sammen. Den lille har opdaget, at der er rækkefølger i ting og handlinger. At strømpen skal på foden, at legetøjet skal op i kurven og så videre. Dermed bliver barnet også mere bevidst om sine egne handlinger.

Barnet har fået sin egen vilje – og viser den. Det vil spise selv, protesterer mod at blive lagt på puslebordet, vil ikke have ble på og går måske grassat over det mindste. Den viljestærke adfærd får dig måske til at undre dig over, hvem det lige er, der gemmer sig bag den nuttede facade.


Det passer spot on hvordan fnisen opfører sig og agerer i disse dage. Den lille dejlige skinke :) Glæder mig til springet er overstået.

Derudover så er hun begyndt at slippe når hun står op. Hun bliver stor alt for hurtigt. Hvor er min lille baby henne??

Men nok om det. I dag har nemlig stået i påskens tegn.

Tidligt i morges hoppede påskeharen forbi i det skjulte. Med sig havde den farvede fine æg, som blev gemt rundt omkring i haven.
Efter morgenmaden blev buller puttet i varmt tøj. For selvom solen skinnede og vejret var smukt, var temperaturen stadig nær nul.

Buller fik stukket en fin kurv i hånden og så gik den vilde jagt i haven.
Hun fandt hurtigt alle æggene og sørme om påskeharen ikke også havde gemt et fint påskeæg med fyld, på hendes eget værelse..
Sikken sød påskehare ;)

Jeg glæder mig til næste år hvor den mindste også kan være med.

Her er lidt billeder fra i dag.


Ingen kommentarer: