torsdag den 20. marts 2014

Børn der vokser ALT for hurtigt..

Hvad er det med de børn dér?? De vokser så hurtigt at man slet ikke kan følge med!

Senest er den store blevet tilmeldt skolen. Hun er SÅ klar til at begynde sin skoletid, hun glæder sig og er virkelig stolt over sin skoletaske. Moderen er dog slet, slet ikke parat til at give slip på hende. Men det må jo være noget med at holde vejret, lukke øjnene og bare gøre det, kaste os ud i det ;-)

Den lille har ud af det blå valgt at hun vil være renlig. Helt på eget initiativ og hun er så klar!
Det er jo dejligt de bliver så store og selvstændige, men uh hvor er det hårdt at vænne sig til. Det føles jo næsten som i går de bare var små nuttede babyer med skønne æblekinder!

Her ses den bette i en pottesituation. 
Det er den hun bruger da hun nemt selv kan komme på den.
Og det er med dyb seriøsitet, reklamer og stolthed, som havde hun aldrig gjort andet.

Jeg er en stolt mor til 2 alt for skønne piger!


lørdag den 15. marts 2014

Mere 'wreck this journal'..


Jeg har fået lavet lidt flere sider i min 'wreck this journal' bog. 
Det er det mest skøre og morsomme projekt jeg nogensinde har kastet mig ud i. 
And I love it!

Enjoy the madness....
 







fredag den 14. marts 2014

Datenight med manden!


 Den 21. februar kom yndlingsbandet til Danmark og det kunne jeg naturligvis ikke gå glip af.
Så manden og jeg fik afsat ungerne og smuttede på første datenight uden børn i flere år.. (det burde man gøre noget oftere)
Og det var en fantastisk aften. Super fed koncert og så skønt at være lidt alene med manden min! 
Men jeg savnede nu ungerne alligevel, lidt fjollet...




onsdag den 12. marts 2014

A trip down memorylane.. Når man rydder op i sit skrammel

Mens det er forår udenfor, griber vi chancen og får ryddet lidt op i vores kælder. 
Den er faktisk ikke særlig rodet, men der er stadig lidt gamle flyttekasser der skal ryddes ud i. De meste vi har haft stående i kælderen er blevet smidt ud i løbet af årene, men det sker lidt i etaper.

I lørdags var det strålende vejr, så ungerne kunne lege i haven, mens vi tømte lidt mere dernede. 
Og når man sådan får ryddet op i gamle flyttekasser, falder man ofte også over gamle minder.
I dag var det et par gamle fotoalbums med billeder jeg selv tog som barn.
De kom med ind og billederne blev taget ud af deres knapt så vedligeholdte fotoalbums.

Og hvor er det morsomt at se igennem. Især den store trunte synes det var spændende at høre om og kigge på.



I legoland med min farmor


Fra en spejderlejr på Langeland
 

mandag den 10. marts 2014

Forår og Ikea

Nyeste køb til hjemmet.... En tur i Ikea og Lagerhaus!

 
Det fineste krus fra Lagerhaus. Jeg kunne ikke stå for det. Både motivet og farven lokkede. 
En lille gave, fra mig til mig haha.

Ikea har også fået et besøg, det var så længe siden og manden havde stadig et par ferie dage tilbage. 
Og nu da man kan fornemme foråret, har jeg fået lyst til at prøve med lidt grønne planter i hjemmet. Alm. blomster, orkideer osv, får jeg slået ihjel, jeg har bare ikke de grønne fingre jeg ville ønske jeg havde. Så hjem kom en fin kaktus og nogle succulenter. Det er ikke meget, men lidt har også sin ret. Måske jeg kan holde live i disse.
De kan tåle masser af sol og ikke så meget vand. Sounds perfect to me!




Og sidst men ikke mindst, så faldt jeg over denne bamse i ikea. And I love it. 
Den er ikke kommet med hjem, men et billede fik jeg nu med på vejen. 
Det er ulven fra rødhætte.. Og den sælges med en bedstemor den kan spise haha.  Og maven kan sprættes op. Ak ja, hvem der bare var barn igen ;-)
 


søndag den 9. marts 2014

Fastelavn, er mit navn..


Det var som bekendt fastelavn for lidt over en uges tid siden, men på daværende tidspunkt var vi på ferie. Så i stedet holdte vi fastelavn lidt før tid i det lille hjem. 
Med en fin pyntet tønde af pap, 2 guldkroner, en prinsesse og en draculaura monsterhigh pige, havde vi en skøn 'snydefastelavns' dag den sidste søndag i februar. 

Som i kan se blev den yngste kattekonge og den ældste kattedronning.




lørdag den 8. marts 2014

Afsted til Tyskland endnu et år..

Uge 9 stod i influenzaens tegn herhjemme. Vi alle 4 lå med høj feber, hoste, ømhed og ja, var godt og grundigt syge. Den uges intensiv og ret hårdfør influenza var også ved at gøre os godt nervøse.. For uge 10 stod på badeferie i Tyskland. Men sygdommen nåede heldigvis at smutte sin vej, da vi pakkede bilen og kørte afsted mod Rødby.

Og i år var ferien en kæmpe succes, ingen sygdom mens vi var dernede, ingen problemer, det var skøøøøønt!
Vi fik set en smule kultur, leget en del, gået nogle ture ved vandet, spillet uno og badet en masse!

Bl.a. kørte vi en af dagene til Lübeck en tur. En by der er værd at se, især St. Marien kirken, Holstentor og hele den gamle bydel var meget imponerende. 
Et harmløst rutine tjek fra det tyske politi måtte vi også lige igennem. Til stor glæde for ungerne haha, det var jo spændende.

Det sjoveste var nu at smutte i badelandet med ungerne. Lillefisen havde kun sine badeluffer med og hun sprang i vandet og svømmede, som havde hun aldrig gjort andet. En del vand blev dog slugt, da hun konstant havde åben mund, fordi hun grinte så meget.