fredag den 31. maj 2013

En ikke-uhyggelig zombie..

Den store tulle er inde i en zombie-fascineret periode (hvor hun har fået zombier på hjernen fra, aner vi ikke). Så da jeg spurgte barnet, om hun ikke ville tegne en tegning på et stykke stof til mig, undrede det mig ikke at det blev en hjemmetegnet sød og kærlig zombie.
Meget passende faktisk da vi har lige set zombie filmen 'Warm bodies', som er sjov, romantisk og sød. Slet ikke en gyser/splatter/zombie typisk film, Den slags holder jeg mig altid langt væk fra.

Tullen fik mine textil-tusser i hånden, et stykke stof og voilá - puden var klar til at sy på maskinen.
Idéen er sød, hyggelig og sjov for ungerne + nu har jeg et skønt stykke kunstværk i sofaen. :-)




tirsdag den 28. maj 2013

Kærligheden blomstrer altid den 28. maj

 Den 28. maj er en helt særlig dag hjemme hos os...

Den 28. maj 1999 var dagen hvor hr. mand og jeg blev kærester. 
Præcis 6 år efter, den 28. maj 2005, gav vi hinanden vores ja i kirken.

I dag kom manden hjem med 8 langstilkede røde roser, et for hvert år vi har været gift. 
Meget sødt, meget uventet og meget dejligt :-)


<3

mandag den 27. maj 2013

Fødselsdagshygge denne mandag..





Farmanden har taget fri i dag, så vi kunne fejre yngstefisens fødselsdag alle 4. 
Hjemme med stort morgenbord og gaver, senere på Den Blå Planet..
Tillykke med de 2 år lillefnis <3

søndag den 26. maj 2013

Næsten 2 år...


Yngstefisen ser ganske spændt ud på billedet.. Og det har hun sørme også god grund til at være.
I morgen kan hun fejre sin 2. fødselsdag. Hurra hurra hurra! 
Farmanden har taget fri fra arb. og vi smutter en tur til Danmark for at kigge på enten dyr eller fisk. 
Altså når vi liiiiiige har råhygget med lækker morgenmad, sang og gaver naturligvis ;-)

Uf hvor tiden den flyver afsted.. 

lørdag den 25. maj 2013

Dagene flyver

Hjemmelavede lørdags lækkerier, hindbærsnitter & lakrids frugtkugler // Ekstraordinært lækkert morgenmåtid 
// Bullerbassen er muligvis laktoseintolerant. // Hulemandens hår (og skæg) bliver længere og længere 
// Den store i et meget fjollet og overdrevet smil // Den lille fuldstændig fokuseret.

mandag den 13. maj 2013

Gammel stol i ny forklædning..

Husbonden har været så sød at male min gamle loppestol. 
En jeg fik hapset for blot en flad svensk femmer. Elsker loppis godter.

Nu klædt i smuk mint.. Og lidt hygge læsning. I love it!



torsdag den 9. maj 2013

Projekt grønne fingre

Jeg har fået et minidrivhus af ham den søde husbond. Sådan et har jeg godt nok ønsket mig længe.
Det fylder ingenting og skulle snildt kunne levere fx. lidt krydderurter og en tomatplante til hjemmet. 
Tror ikke liiiiige mine meget lysegrønne fingre rækker til så meget mere end det ;-)

Den store og jeg har sået purløg, basilikum, hovedsalat, en tomatplante og lidt jordbær i dag.

Jeg er spændt.. Meget spændt....




tirsdag den 7. maj 2013

Sommervejr..


Med sommervarmen kommer solhatte, solcreme og morfar's dejlige is!!

søndag den 5. maj 2013

En herlig weekend..





- findes der noget bedre end iskaffe på en varm dag??! Mums.
- aftenhygge ved den lille symaskine. 3 kopi-puder blev det til. Så skidt pyt med de ikke er perfekte ;-)
- vejret indbyder til puslen i haven. Vi er startet i det små med lidt sommerblomster
- Der er også blevet grillet. Tak for skønt vejr vejrguder!
- sjove grimasser er der masser af når man har det morsomt og hygger med familien.

fredag den 3. maj 2013

Umulige gaveønsker...

Der er mindre end 1 mdr. til vores yngste fylder 2. Og tankerne kører på højtryk. For hvad søren giver man barnet der har alt??! Og det hun ikke har, har storesøster og låner gerne ud.
Det er ren mission impossible.

Men jeg har haft hjernen i blød og har fundet lidt, men godt. 
Ting hun godt kunne bruge.. :-)

Nr. 1 - En trehjulet cykel med lad
Nr. 2 - merchandise til 'Timmy Lam' (hun er MEGET glad for ham, så dukker, legetøj og film ect. Set i fætter BR)
Nr. 3 - En fjällräven mini i gul eller lyserød (storesøster har jo en i lilla, og Matilde er vist misundelig) 
Nr. 4 - totte og lotte bøger: 'Lottes værksted', 'Totte og katten Kisser', 'Totte er lille'
Nr. 5 - Bamse pegebog: 'Alle bamses ting'
Nr. 6 - En legedoktor taske 
Nr. 7 - Tøj og body's str. +92 
Nr. 8 - Schleich-dyr: fx. hunde, katte, køer, grise, heste, ænder (bondegårdsdyr)

 
Hun er ellers en skarp bette en.. Hun har meget længe selv kunne tage sit tøj (og overtøj) af og på. Kan styre ipad'en uden problemer og hun sætter selv dvd'er på og ligger brugte på plads.. Selv oprydning gør hun helt spontant af sig selv. Bare for at nævne nogle få af min bettefis' udviklinger..

Så skidt pyt med at hun stadig ikke snakker og først den 1. maj (26 dage inden hun fylder 2) sagde mor ;-) Jeg er SÅ stolt af min lille 2-sprogede fidus <3

En dejlig hundeven..

Lillefnisen i et ømt øjeblik med farmors dejlige vovse Mille.. 

 
Jeg synes billedet er helt fantastisk. Det viser hendes kærlighed for dyr (storesøster er ligesådan) og Mille fik 100 kram på den halve time vi var hjemme hos farmor!
Et barns bedste ven <3

 

torsdag den 2. maj 2013

Sæbeboble-bobler..





Sæbeboblesjov er noget alle børn elsker. Inkl. mine rollinger. 
Det kan de få lang tid at gå med :-)

Det har været en skøn torsdag eftermiddag. Vi har alle været i haven endnu en dag. 
Det er rigtigt blevet forår..
I morgen kommer der billeder af mit haveprojekt indtil videre ;-)

onsdag den 1. maj 2013

Vi fejrer Valborg..

På svensk manér og byder foråret velkommen med bål, snobrød, s'mores og masser af hygge i haven.