mandag den 5. august 2013

Ullared, here we come!

I vores sommerferie blev det også til et par ture længere op i Sveriges dejlige landskab. 
Vi kan starte med den korteste tur - vores endagstur til Ullared, Gekås i Halland.



For også vi har hørt meget om Sveriges 'shopping-mekka' og nu skulle det være. 
En køretur på 2 timer i den brændende sol (sikken fantastisk sommer vi har i år!). Der var propfyldt af mennesker, jøsses da det var overvældende. Priserne var ok, nogle ting var ret billige, andre var helt alm. Men de har jo alt i den butik - tøj, fritidsudstyr af enhver kaliber, legetøj, dagligvarer, haveplanter og redskaber osv. osv. ALT!
En morsom oplevelse, men lidt for mange mennesker, lidt for varmt og lidt for trætte børn. 

Ullared, vi ses en anden gang... :)

3 kommentarer:

Bex sagde ...

Hehe, de har engang haft sådan en programserie om Ullared i fjernsynet, tror de sendte det om morgenen i weekenden på Kanal 4 og jeg så det af og til - ret sjovt! Men der var de siiiiiindssygeste køer til supermarkedet hver dag når de åbnede. Helt vanvittigt. Jeg tror, der er mange der netop kommer i ferierne. Og de har jo egen campingplads. I programmet så man flere, der valgte at holde en uges ferie dér og så var i Ullared HVÉR DAG (!) - så tog de lige en dag i tøjafdelingen, én dag i en anden afdeling osv, nærmest. En familie tog til Ullared hvert år, købte ALT deres tøj den ene gang om året nærmest og brugte vanvittigt mange penge. Måske 20.000 svenske kroner eller flere. Helt tosset!! :) Så jeg gad egentlig også godt i Ullared, bare fordi det er så vanvittigt :D

Freya sagde ...

Det er jo helt vildt, så voldsomt var det trods alt ikke på denne dag vi var afsted. Vi tjekkede også kø-meteret på nettet inden vi kørte... Da vi var færdige sagde jeg til mandslingen, at det godt kunne være vi skulle købe julegaverne deroppe i år.. (bare fordi jeg gerne vil derop igen hahahaha) I'm a crazy swedish person!!!

Vi tog også kun derop for 'oplevelsens' skyld. :)

Christina (Carla og krudtuglen) sagde ...

tag mig med;-) Jeg har været der en enkel gang og der var ikke særlig mange mennesker - vi stod ikke engang i kø:-) Det var i sommerferien sidste år. Der er gode og dårlige ting i butikken synes jeg - noget af det børnetøj jeg købte til Carla var i en dårlig kvalitet. Til gengæld købte jeg tøj til mig selv som har holdt rigtig godt.
K.h.
Christina