lørdag den 21. juli 2012

Når savnet fylder...

Den mest betydningsfulde ting vi (jeg) skal i ferien, er at besøge min elskede farmors grav nu vi har muligheden for det og kører lige forbi på Fyn.
Det er en begivenhed der bringer både glæde og tårer frem.. Tårer af kærlighed og savn. Det gør ondt at hun ikke er her. Selv om det er mere end et årti og mere til, siden hun blev taget væk af englene, så er savnet ikke blevet mindre med tiden. Sorgen er men ikke savnet. Hun var en fantastisk farmor. Den bedste af slagsen, fyldt med ubetinget kærlighed og varme til sit barnebarn. Ville ønske hun havde nået at møde både hr. mand og ungerne..

Vi har skrevet et lille brev til hende i dag og vedlagt et par billeder. Fnisens fod er også blevet trykt derpå og buller har tegnet den sødeste tegning. Hun forstår det ikke rigtigt endnu, altså det der med døden. Og selvom vi  forklarede det meget barnligt, pædagogisk og simpelt da store-misse blev kørt ned, så er det alligevel lidt svært for en 3-4 årig at forstå :-) Men vi glæder os til at pynte gravstedet lidt med blomster!

I hjertet gemt, men aldrig glemt <3



1 kommentar:

Theresa Søvsø sagde ...

Kæmpe kram smukke...
Er sikker på farmor bliver glad for brevet og de andre ting.