I går, dagen derpå efter styrtet blev hun syg.. Hun begyndte at kaste op og fik feber. Hjernerystelse tvivler jeg på var grunden, da der var gået næsten et døgn efter styrtet (og hun i øvrigt ingen andre tegn på det havde).
Så min næste tanke var en omgang mavesyge. Men efter en times opkast og lidt søvn var kvalmen væk. Feberen holdte dog ved indtil aften.
Men alt i alt tror jeg faktisk det var kroppens reaktion på styrtet.
I morgen står den på tandlæge til buller.. Er spændt og samtidig frygter jeg det.. Hvad skal der ske med de resterende tænder, den der er itu??
Og sorgprocessen over at hendes fine fulde tandsmil nu er "ødelagt" resten af barndommen, er begyndt.. Og jeg ærgrer mig!! Men heldigvis ser hun stadig sørens kær ud. Så vi kommer nok fint igennem chokket og episoden!!
Bettefnisen er bare herlig som dagen er lang.. Griner og smiler konstant.
Hun er begyndt at være lidt for mor glad.. Det er kun mig der kan få hende til at falde til ro om aftenen. Hendes far duer slet ikke, arme mand.. Hun laver bare ulykkeligt face når han prøver at trøste hende. Godt det kun er en periode de er sådan!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar